6 Juli

7 Juli

 

Longyaerbyen

 

 

 

 

Longyearbyen

 

 

Så nåede vi svalbard.

Fra Tromsø sejlede vi gennem fjorde til Torsvåg, et meget lille fiskerleje, der ligger lige ud til Norskehavet. Om morgenen d. 30.6 stod vi så nordpå for fin vind fra SØ, 6 -7 knob.

Om aftenen døde vinden, og resten af turen til Bjørnøy, blev lige del motor og sejl.

D.2.7 kl.06.09 fik vi Bjørnøy i sigte. Vi gik ind i Sørhamna, som ikke er en havn, men en ankerbugt.

Her lå vi nogle timer, før vi gik om til Kvalrossbugta, en anker plads, hvor der har ligget en gammel hvalfanger station. Der er endnu rester, et par store spil til at trække hvaler op på stranden, og kedlen fra dampmaskinen,der har trukket spilene. Der var også et par enkelte skeletdele fra hvaler.

På Bjørnøy er stort set alt fredet, alle gamle fangerskure, rustent jern, sågar en strandet Russisk fiskerbåd fra 2009.

Da der stadig ingen vind var, gik vi for motor op til nordspidsen af øen, for at besøge meteorol stationen i Hartwighamna. Da vi kom meget tidligt kastede vi anker for at tage jollen i land om formidagen.

Kl. 9 blæste det lidt op fra øst, så vi lå i pålandsvind og begyndte at drive meget småt for ankeret så vi besluttede at droppe meteorologerne, og gå nordpå, fin vind, fin sejlads.

Igen døde vinden da vi var kommet 150 mil, så det belev motor, sejl, motor til vi fik det første glimt af Svalbard i disen. kl. Lørdag den 5.7 kl. 11 lå vi i Longyearbyen.

Undervejs op mod Bjørnøy var der utallige fugle, på Bjørnøy er der et par millioner der har yngleplads. Især de arktiske Lomviger er sjove, små pingviner, der lige akkurat kan flyve med hæftig basken med vingerne.

Det blev også til en enkelt Finhval, og nogle besøg af små flokke Hvidnæser ( arktiske Delfiner ) der legede om Glooscap.

Hele turen langs Svalbard så vi Gletsjere og snedækkede bjærge. Det hele så ud som om nogen havde høvlet toppene af, da syerne lå i et helt vandret bælte så kun de nederste par hundrede meter var synlige.

Longyearbyen er et sjovt sted, et par kajer og en flydebro, med udsigt til siloer, blikhaller og en nedlagt svævebane med tipvogne fra de nedlagte miner til kulkajen. Også her er stort set alt fredet, inklusiv kulbunkerne, fredet forurening, som Per kalder det.

Ca. 500 meter fra havnen liggger så byen, to tre gader mest tilsyneladende nyere træhuse, med masser af turistfælder. Det halvandet døgn vi har ligget her er der anløbet og afgået 3 krydstogt skibe. Vi regner med at gå videre ud til Baretsburg, og derefter nordpå til Ny Ålesund, i aften eller i morgen tidlig.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved