5 Maj

Fra Frederikshavn til Kristiansand

 

 

Mandag, den 5 maj, Farsund, Norge

 

 

 

 

 

 

Vi fik et ufrivilligt ekstradøgn i Frederikshavn i fredags da gråvandspumpen strejkede. Så slange og membraner blev skiftet. Det er ikke verdens sjoveste job når solen skinner, og vandet kalder.

 

Stod ud fra Frederikshavn 07.30 lørdag morgen, solen skinnede, ingen vind. Langsomt op mod Skagen, halvvejs til Sverige, nordpå. Ud på aftenen frisker vinden og vender til nord, mens skipper får en lur. Anton vækker skipper, der havde luret at det gik frisk. Så fik Anton et par timer på øjet. Med vinden i det rigtige hjørne, halv vind vestsydvestover logger 9 – 10 knob, så er der noget ved det høj stjerneklar himmel mælkevejen som et bånd, halvmånen 10 º over horisonten i nord. Vidunderlig sejlads, og trætheden blæst væk.

 

Nåede Kristiansand kl.14.00 søndag. En tur op i byen hvad fa.... det er søndag. Skipper gik til køjs.

 

I dag var vinden i sydøst – godt når man vil nordvest. Vi ligger nu i Farsund og vejrudsigten for de næste dage ser ud til at vi får masser af vind fra øst. Endnu bedre!

 

Sejlplanen her på siden er nu opdateret, med forbehold for ændringer. Anton har taget lidt billeder undervejs, som I kan se herunder.

 

 

Copyright © All Rights Reserved